“Mette and Martin were perfect hosts and we enjoyed meeting them.”

– Caroline, USA

Vi er to glade og eventyrlystne natur-livs-nydere Mette & Martin.

Sammen har vi lille Oswald (2017), som er mester i at sprede god stemning og søde smil.

.

Mette:

Jeg elsker at møde mennesker fra hele verden. Derfor har jeg efterhånden rejst i mere end 30 forskellige lande rundt omkring på kloden. Da jeg i 2013 sad på en bjergtop i Guatemala i 40 dage, fik jeg ideen om at skabe et sted hjemme i Danmark, hvor folk fra hele verden kunne komme og nyde roen i naturen.

Da jeg kom hjem, tog min vision for alvor form og blev til The Funky Forest, hvor jeg slog dørene op for de første besøgende i 2015. Siden da har jeg (og Martin) budt over 500 forskellige gæster fra hele verden velkommen i vores farverige hus i skoven.

Jeg elsker naturen og er lidt af en nørd inden for naturlig sundhed, plantemedicin og det at skabe et giftfrit liv. Lige nu er jeg i gang med at uddanne mig til Phytoterapeut med speciale i naturmedicin. Jeg glæder mig til at integrere det hele i The Funky Forest.

..læge

Martin:

Hvis jeg skal beskrive mig selv i 3. person, vil jeg fremhæve, at vi her har at gøre med en særdeles sprudlende, smilende og overordentlig positiv person, der bjergtager verden med sin nysgerrighed og empati.

Jeg har tidligere i mit 30-årige liv opholdt mig i Sydamerika i mange måneder og derfra rejst ud med appetit på at opleve. Nu tager jeg med stor passion del i The Funky Forest og elsker at få spændende besøg fra hele verden. Udover at byde gæster velkommen med et stort smil tager jeg også hjerteligt imod alle kunderne i Korrekturselskabet ApS, hvor jeg som medejer tilbyder korrektur til studerende såvel som til erhvervsliv.

Bøger er min anden store passion, hvilket ses tydeligt i det funky bibliotek samt på min hjemmeside www.litteraturlinjer.dk, der er fyldt til randen med boganmeldelser.

..

Oswald:

..

..

Jeg elsker at møde nye gæster. Hvis du kommer på besøg, giver jeg dig et stort smil.